top of page

Skovly i Årslev

Skovly ikon.png

Området

Årslev og Sdr. Nærø var oprindeligt to landsbyer, som nu er vokset sammen til én. Her bor omkring 3900 mennesker i alle aldre. Stedet er blandt andet kendt for et rigt foreningsliv, kulturliv og sociale fællesskaber.

Området

Fra_Årslev_helhedsplan.png

Faaborg-Midtfyn Kommune har som mål at tiltrække yderligere 1200 nye borgere til Årslev-Sdr. Nærå inden 2030. Forventningen skyldes bl.a., at der bliver flere arbejdspladser i Odense i fremtiden – f.ek.s. på det nye supersygehus og ved Miljøstyrelsens udflytning fra København. Derfor er kommunen i gang med en ny lokalplan, som kommer til at muliggøre Skovly.

Kommunen vil derudover investere i at udvikle det centrale Årslev-Sdr. Nærå, så det bliver et indbydende og inspirerende opholdssted og centrum for områdets iværksætteri og handel. Der skal bl.a. etableres nye legepladser og et grønt stisystem. Her er kommunens  byfornyelsesprogram til inspiration. 

Bærebo ønsker med Skovly at skabe "byen på landet" gennem en ny bydel, der kombinerer det bedste fra byen og landet. Allerede nu - og især med udviklingsplanerne for området for øje - har Årslev rigtig meget at byde på, både i lokalområdet og qua nærheden til Odense. 

 

Generelt kan man ikke sige, at det er Bærebo med Skovly projektet, der bringer fællesskabet til byen - men at Skovly netop pga. det høje aktivitetsniveau kan tiltrække endnu flere ressourcestærke, engagerede mennesker, der kan gå aktivt ind i de lokale fællesskaber. 

 

Vi har samlet lidt om Årslev-Sdr Nærås skoler og institutioner, kultur og fritid, erhverv og iværksætteri, indkøb, natur og sundhed. Sammen kan vi lære området godt at kende. Du kan scrolle dig igennem alle emnerne eller springe direkte til et bestemt emne via menuen herunder.

Skoler og institutioner

Børnene i Årslev-Sdr. Nærå kan udleve både institutions-, skole- og fritidsliv helt lokalt. Når de så er store nok til at færdes på egen hånd, kan de bevæge sig trygge rundt i området til fods eller på cykel mellem skole, venner og fritidsaktiviteter.

For de mindste er der populære og dygtige dagplejere og 3 vuggestuer i tilknytning til børnehaverne Bøgehaven, Nøddehøj og Årslev Børnehave. Institutionerne er velrenommerede og forældrene går for at være engagerede.

Der er 4 børnehaver i Årslev-Sdr Nærå: Bøgehaven, Nøddehøj, Årslev Børnehave og Sdr Nærå Børnehus (i forbindelse med friskolen). I Hudevad 5 km herfra ligger desuden den populære Tarup-Davinde Naturbørnehave.

Børn

Årslev-Sdr Nærå har 2 skoler: Broskolen (folkeskole) og Sdr Nærå Friskole, som også huser Midtfyns Efterskole og et børnehus, baseret på Grundtvig-koldske principper. Omkring 8 km herfra ligger Rudolf Steiner-Skolen i Odense.

​De større børn kan tage cykel, bus eller tog til Gymnasiet i Ringe - eller toget til HTX i Svendborg.

Skoler

Kultur og fritid

Årslev-Sdr. Nærå har et imponerende rigt foreningsliv og masser af fællesskab. Det er Husmandsstedet lige ved siden af Skovly et rigtig godt eksempel på: Om eftermiddagen mandag til torsdag virker stedet som klub for børn fra 4. klasse - men her er også rideskole, tangoundervisning, fællesspisning, foredrag, kreative værksteder, chi qong, blomsterbindingskurser, strikkeklub, kunstudstilling og meget mere. Det er et borgerdrevent initiativ og stedet summer af aktivitet. Det er glædeligt, at Skovly bliver opført lige ved siden af Husmandstedet - så har man endnu et naturligt sted at engagere sig.  

Polymeren er den tidligere fabrik, som siden 2015 har dannet ramme for iværksætteri og foreningsliv, og som i fremtiden tænkes at være arnested for nye projekter, virksomheder og fællesskaber. Her er masser af plads og stedet rummer allerede f.eks. værksteder, skateboardbane, træningshal, veteranbilklub, butikker og kontorer. Stedet bruges også til fester og møder med mange deltagere. 

Biblioteket er levende og velassorteret og har en hyggelig børneafdeling, hvor man kan fordybe sig i bøger og leg i mange timer. Her er også læseklub og biblioteket huser det lokalhistoriske arkiv, der er drevet af frivillige kræfter. Biblioteket vækker desuden anledning til at mødes i Bibliotekets Venner.

Der er 3 kirker: Årslev og Sdr Nærå, begge folkekirker, og den Grundtvig-koldske frikirke, som har et aktivt miljø omkring sig.

Sport til alle
Her er rige muligheder for at dyrke sport: Årslev-Sdr Nærå Gymnastikforening tilbyder hold for alle aldre, bl.a. gymnastik, yoga, spring og motionshold. SNIF, Sdr Nærå Idrætsforening, har bl.a. håndbold, linedance, senioridræt og petanque på programmet - og Aarslev boldklub har hold for både børn, unge og voksne, ganske tæt på Skovly. 

Der er mange heste i området og det er skønt at ride ture i naturen omkring Årslev, hvor der er et omfattende stisystem, som også inkluderer ridestier. Ved Husmandsstedet ligger Årslev/Sdr Nærå Rideklub og i Davinde, ikke langt derfra, holder en islands-hesteklub til. 

Årslev-Sdr. Nærå har masser af traditioner: Julemarkedet i Ryttergården, juletræsttur, Årslevløbet, loppemarked, halloweenfest og 'store kagedage'. I det gamle forsamlingshus er der fællesspisning hver måned. 
 

AdobeStock_42550093.jpeg
Kultur

Erhverv, iværksætteri og indkøb

En række butikker, behandlere, håndværkere og institutioner beskæftiger en del af Årslev-boerne. Mange samarbejder i regi af Årslev Erhvervsforening for at fremme erhvervslivet yderligere.

Rigtigt mange pendler dog til jobs i området, især - naturligt - til Odense. Her er mange arbejdspladser og i forbindelse med både det nye supersygehus og udflytningen af Miljøstyrelsen vil der komme flere til. Odense har desuden et levende universitetsmiljø omkring Syddansk Universitets forskerpark.

Polymeren, en tidligere fabrik, som kommunen nu har overtaget, har gennem de sidste 3 år huset stadigt flere lokale iværksættere og virksomheder. Stedet er i en dynamisk udvikling, hvor flere og flere kommer til og bidrager til stemningen af, at det spirer og bobler. I udviklingen af Skovlys fælles faciliteter vil der være fokus på at understøtte iværksætteri og lokale virksomheder - og det bliver helt sikkert i tæt samspil med Polymeren.

Polymeren fra byfornyelsesprogram.jpg

Polymeren og pladsen foran,

som skitseret i helhedsplanen

Man kan klare sine hverdagsindkøb på cykel, hvis man bor i Årslev. Her er både en Spar købmand, en Rema 1000, der har meget økologi, og en bager, som siges at skulle have de lækreste jordbærkager.

I Højby, 5 km derfra, ligger det økologiske supermarked Højbyhus, der også huser et bageri og en café. Her er også en Fakta, en Dagligbrugs, en Rema 1000 og en Netto.

Årslev-Sdr Nærå har desuden f.eks. 3 genbrugsbutikker, farvehandel, cykelsmede, blomsterbutik, adskillige frisører og et autoværksted. Desuden er her både lokale murere, tømrere og malere.

Odense er ikke langt væk, hverken i bil, med tog/bus eller på cykel. Der er en supercykelsti med 2 spor og pumpestationer, så cykelturen til Odense er en ren fornøjelse.  Alternativt kan man tage til Ringe, hvor man kan købe det meste. Blandt andet er Superbrugsen i Ringe afholdt af Årslev-boerne og har masser af økologi.

Erhverv

Polymeren og pladsen foran,

som skitseret i helhedsplanen

Natur

Området omkring Årslev-Sdr Nærå er rigt på både natur og historie i form af f.eks. mange gravhøje. Her er både marker og skove, men også mange søer, hvor man kan bade, fiske og sejle. Der hører faktisk en mindre skov med til Skovly projektet - som vi skal finde ud af, hvordan kan indgå. 

Et omfattende stisystem for både cykler og fodgængere, mountainbikes og heste, fører bl.a. helt til Davinde sø, der byder på et rigt fugleliv.

I Tarup-Davinde 6 km fra Årslev ligger et større grusgravsområde, hvor der er anlagt stier og mountainbikeruter. Det bruges bl.a. af folk med asetro til at afholde ceremonier, og af islands-hesteklubben. Her ligger også en naturskole, som har bl.a. shelters, lejrpladser og kanoer.

Hvis man vil svømme i havet,er der højst en halv times kørsel til nogle af Fyns flotteste badestrande ved Kerteminde, Nyborg og Faaborg.

AdobeStock_205943950.jpeg
Natur

Sundhed

Der er praktiserende læger i Årslev og nabolandsbyerne Ferritslev og Nørre Lyndelse.

Universitetshospitalet i Odense er let tilgængeligt med både cykel, bil og toget fra Årslev station, som stopper på Odense Sygehus station, lige ved hospitalet.

I Odense er der både antroposofiske og holistiske læger og der er mange alternative behandlere i både Årslev-Sdr Nærå og i det øvrige nærområde. Lidt for enhver smag! 

Ved stationen ligger Årslev Fysioterapi - og der er adskillige massører.

motion.jfif

Lokale ildsjæle har startet projekt ”Sund i Årslev”, hvor de underviser Årslev-boere i sund kost og motion. Lidt nede i denne artikel findes en reportage fra fælles træning på Polymeren.

Udover at området indbyder til masser af motion i det fri eller i regi af sportsforeningerne, er der også et almindeligt fitnesscenter samt en medlemsdrevet træningshal på Polymeren.

Områdets ældre kan holde sig i form sammen med andre i OK-klubben, som mødes og laver gymnastik, vandrer og cykler.

I nabolandsbyen Nr Lyndelse ligger plejehjemmet Humlehaven.

Sundhed

Vil du være med?

Læs mere om, hvordan du kan være med.

Du er altid velkommen til at kontakte Camilla Nielsen-Englyst,
der står for inddragelse og fællesskaber, for at høre mere:


camilla@baerebo.dk
29 72 31 45

Læs mere
BB-02.png
bottom of page