top of page
Birketrolden - øjenhøjde april_offentlig[7735]-01_edited.png

BÆREBO

Vores koncept

Bærebo skal være for alle – børn, voksne, singler og seniorer. Aldersblandede bofællesskaber, hvor alle bidrager med det, de kan i deres givne livssituation, giver et stærkt (bo)fællesskab med mange muligheder for at gøre sit hjem til det bedste sted i verden at bo. Før, under og efter indflytning arbejder Bærebos "fællesskabere" sammen med beboerne for at skabe det bedste udgangspunkt for langtidsholdbare fællesskaber. "Fællesskaberne", der har hånd i hanke med den inddragelsesproces, som er vores særkende, er også vores styrke. Tag en snak med en af dem og få afklaret allerede nu, om et Bærebo-bofællesskab er noget for dig. 

Mange potentielle bofællesskaber er i tidens løb sandet til, fordi det er svært og meget ressourcekrævende at gennemskue og tage ansvar for myndighedsbetjening og lovgivning, når det kommer til køb af grund, finansieringsmodeller, byggemodning, lokalplaner, det konkrete byggeri, energiforsyning etc. Det tager Bærebo sig af, og så er der andre valg, hvor Bærebos "fællesskabere" faciliterer processen, og hvor beboerne er ikke alene vigtige, men helt nødvendige medspillere. Det kan være henimod en formulering af bofællesskabets værdier eller noget mere konkret og fysisk som fx valget af facadebeklædning.

Sådan har vi valgt at gøre en tilværelse i et bofællesskab til noget, der er inden for rækkevidde. Vi synes ikke, der er noget, der er mere naturligt, end at mennesker har indflydelse på det, de skal kalde hjem mange år fremover. Derfor abonnerer Bærebo ikke på tanken om det 100 % developerdrevne, nøglefærdige bofællesskab, hvor beboerinvolveringen i design og beslutningsproces er meget begrænset.
Bærebo har sat sig for at gøre drømmene om at bo i et stærkt, levende bofællesskab realiserbart med en placering på en vej mellem den svære selvorganisering og det nøglefærdige.

Bærebo trækker på gode erfaringer fra økosamfundsbevægelsen og bofællesskaber, der, kombineret med en professionel designtilgang, gør det at bo i bæredygtige fællesskaber tilgængeligt og attraktivt for mange forskellige slags mennesker.

Svanemærkning 

Boligerne i Bærebo produceres af Scandibyg, som kan levere svanemærkede, DGNB-certificerede boliger. 

Valget af Scandibyg som entreprenør til boliger og fælleshuse i vores bofællesskaber handler bl.a. om bæredygtighed og et godt klima. Scandibygs boliger er som standard svanemærkede. Det overordnede mål med svanemærket byggeri er at mindske bygningernes samlede miljøbelastning, og på den måde gavne både mennesker, miljø og jordens ressourcer. Svanemærket stiller miljøkrav hele vejen fra råvarer til produktion, brug, bortskaffelse og recirkulering. Mærkningen betyder også noget for indeklimaparametre såsom dagslys, ventilation og fugtsikring. 

Ved anvendelsen af et modulært byggesystem, hvor boligerne kort sagt består af byggeklodser af 25 kvadratmeter, der kan kombineres på et utal af måder, er der allerede taget et aktivt valg om trækonstruktioner. Svanemærkets krav om certificeret træ sikrer, at træet stammer fra bæredygtigt forvaltede skove og er lovligt fældet.  Svanemærket har også en betydning for det, som en beboer kommer til at se på hver eneste dag i sin bolig, fx malede overflader. En svanemærkning betyder, at producenten skal honorere skrappe krav til miljø- og sundhedsskadelige stoffer i både byggematerialer og kemiske produkter - fra den mindste fuge over isoleringsmateriale til gulvbelægning.

CSR_Egen PM_Svanemærket 30 år.jpg

DGNB-certificering

Bærebos enterprenøraftale indebærer, at byggeriet kan DGNB-certificeres i højeste klasse. 
 

DGNB bygger på FN’s definition af bæredygtighed, der vægter seks hovedområder: miljømæssig kvalitet, økonomisk kvalitet, social kvalitet, teknisk kvalitet, proceskvalitet og områdekvalitet.

 

Kriterierne opdateres løbende i takt med, at branchen får ny viden og praksis. Bærebos byggeri certificeres minimum til DGNB-guld.

Bærebos bygningsingeniør er DGNB-konsulent, og byggeriet er derfor løbende sikret at kunne leve op til en DGNB-certificering.

DK-GBC-Logo-Desktop.png
picking-flowers-2432972_1920.jpg
sign-741813_1920.jpg
child-1217246_1920.jpg
BB-02.png
bottom of page