top of page
bird-3177717_1920.jpg

VINGEFANGET

En grøn fremtid

Vinge repræsenterer et velgennemtænkt bud på drømmen om at bygge en perfekt by fra bunden. Vinge søger at forene byens liv og puls samtidig med, at der er ro og smuk natur i baghaven. Kerneværdierne for Vinge som by er miljøbevidste bebyggelser, mere natur og ikke mindst stærkere fællesskaber. Det er samtidigt lige præcis det, som Bærebo-bofællesskaber gerne vil bidrage til.

Vingefangets placering er ideel for dem, der vil have naturen tæt på, men som samtidigt vil være en del af et historisk byudviklingsprojekt på 370 hektar, der med tiden kommer til at tælle et sted mellem 10.000 og 20.000 indbyggere. 

Vingefanget er desværre sat i dvale på uvis tid. Vi skriver, så snart der vil være en åbning igen, i Vinge. 

Sunset-Field-Wallpaper-1920x1200-57095.jpg

LOKALPLANEN

for klynge 8.

Den er nu godkendt.  

BOLIGKATALOG

for boligtyperne i Birketrolden.

Vingefanget

Bærebo opfører Bofællesskabet Vingefanget i Deltakvarteret få minutters gang fra S-togsstationen.

Bofællesskabet bliver en blanding af lav og høj bebyggelse, og de ca. 70 boliger bliver både andels- og lejeboliger med en placering lige ved "det grønne hjerte"; det store, rekreative område, der kommer til at løbe igennem hele byen som en byfælled og samlingssted for sociale, kulturelle og rekreative initiativer.

Young People at a Workshop

Udvalg og faciliteter

I et Bærebo-bofællesskab bestemmer de aktive blandt beboerne, hvilke faciliteter, aktiviteter, traditioner mv., der skal være. Nogle udvalg og arbejdsgrupper er meget aktive i etableringsfasen, mens andre udvalg venter på indflytning og andre igen vil opstå med tiden, efterhånden som behovet viser sig.

Lunch Table

Beboersammensætning

Bofællesskabet Vingefanget er aldersblandet. Familier, singler, børn, unge og ældre bor sammen og kommer hinanden ved. Alle har egen, privat bolig, men fællesspisning, fælles faciliteter og udvalg, der løfter praktiske såvel som ene og alene fornøjelige opgaver, betyder, at alle mødes på kryds og tværs til gavn og glæde.

seedlings-7110591_1920.jpg

Et spirende område

Den eksisterende landsby Vinge lige uden for den gamle købstad, Frederikssund, er gået i gang med en udbygning af de store. Faktisk er byudviklingsprojektet et af Danmarks største.
Fordi Vinge som udviklingsprojekt har været undervejs i mange år, har der været tid til at tænke sig om. Det betyder, at Vinge bliver andet og mere end en traditionel forstad. Masterplanen over Vinge er udtænkt af den velrenommerede tegnestue Henning Larsen Architects. 

 

Vinge kommer til at byde på natur, daginstitutioner, detailhandel, nærhed til Frederikssunds mange tilbud og ikke mindst den kommende idrætsby mellem Frederikssund og Vinge. 

Vinge adskiller sig fra traditionelle parcelhuskvarterer ved at have tæt/lav bebyggelser med attraktive fællesarealer. Sammenhængende bebyggelser omkring sammenhængende grønne vådområder skaber et levende bymiljø og et veludbygget gang- og cykelstisystem gør det omgivende landskab tilgængeligt for byens beboerne.

Der er allerede godt gang i Vinge. Fx har Vinge Fritid etableret sig som et stort fællesskab for Vinges nye og gamle kvarterer. På den baggrund blev idræts- og kulturforeningen kåret af DGI Nordsjælland som Årets Forening 2021.

Vinge fugl 06-05-2022[7741].jpg

Boligerne

Bærebo anvender Scandibygs modulsystem. Boligerne kan sammensættes på mange måder og tilpasses helt forskellige byggegrunde og boligformål.

Bærebo sørger for, at boligerne forberedes til forandringer. En bolig skal kunne meget i dag, og vi lægger vægt på, at boligerne skal kunne stå distancen over for skiftende livsfaser.

 

Det skal kunne være tilgængeligt for en beboer at etablere en døråbning i en væg eller at dele et stort værelse op i to mindre. Fleksibilitet er alfa og omega, for familiers størrelse ændrer sig, og singlen får måske en kæreste. Henad vejen kan det være, at nogle funktioner skal ud af den individuelle bolig  især fordi der i et bofællesskab er et fælleshus til at supplere de individuelle boligkvadratmeter. 

Fælleshuset får en prominent placering i Vingefanget: Alle kommer til at nyde godt af udsigten til mose og grønt område. Et orangeri og terrasse i forbindelse med fælleshuset giver muligheder for planlagte og spontane ophold både indendørs og udendørs året rundt.

Fælleshusets lokaler kan tjene forskellige formål alt efter beboernes behov og drømme.

Processen

Bliv en del af fællesskabet sådan her:

Infomøde

Du deltager i et infomøde, som gør dig meget klogere på, hvad et Bærebo-bofællesskab er. Nogle gange er medlemmer fra beboergruppen også til stede ved infomøderne 

Step 1

"Bobler"

Er du efter infomødet stadig interesseret, inviteres du med til fællesspisning eller beboergruppemøde. Her kan du møde de kommende beboere og få en rigtig god indsigt i det kommende liv i bofællesskabet.

Step 2

Beboergruppen

Efter at have deltaget i et arrangement med beboergruppen og talt med 1-2 repræsentanter fra gruppen, indbetales 1850,- for at blive endeligt medlem af beboergruppen. Nu er du med til at rammesætte tilværelsen i det kommende bofællesskab.

Step 3

Afklaring

Lejekontrakten underskrives eller andelsbeviset købes. Beboergruppen holder fortsat møder om rammesætningen og mødes til fællesspisning og andre sociale aktiviteter inden indflytning.

Step 4
Vinge plan 06-05-2022[7743].jpg
Vinge fugl 06-05-2022[7741].jpg
Vinge axo 08-05-2022[7739].jpg
BB-02.png
bottom of page