FAQ

Her er svarene på spørgsmål angående Bærebos koncept, vi oftest møder. Vi har inddelt svarene i emner. Klik for at åbne.

Generelt om Bærebo


Hvad er Bærebo? Er det én økolandsby eller flere økolandsbyer? Er det flere bofællesskaber i én samlet bebyggelse?

Bærebo er en bæredygtig og energoptimeret bebyggelse, som består af mindre nabolag med en række fælles faciliteter og grønne områder. De enkelte nabolag kan frit vælge, om de vil identificere sig som en økolandsby, et bofællesskab eller noget helt tredje. Der vil være mulighed for forskellige grader af fællesskab og bæredygtighed, alt efter formåen og interesse. Der vil være forskelligt niveau af fællesskab i de enkelte nabolag og et overordnet fællesskab i sammenslutningen af nabolag. Vi kalder Bærebo for ‘byen på landet’ - for det er ikke enkeltstående økolandsbyer og bofællesskaber, men grundet sin anseelige størrelse en egentlig bydel. Man kan sige, at det er en samling af flere økosamfund og bofællesskaber ved siden af hinanden. Forskellen på et økosamfund og Bærebos model er ikke kun størrelsen, men en mere professionel, industriel tilgang, der gør liv i bæredygtige fællesskaber tilgængeligt for flere segmenter af befolkningen.

Hvad er tidsplanen for tilblivelse af projektet?

Lokalplansprocesser er en vigtig faktor. Det samme er inddragelsesprocessen, altså processen med at etablere de beboergrupper, der vil noget sammen. Boligerne opføres i den takt, de sælges og/eller udlejes. Det påregnes, at der kan opføres ca. 200 huse om året.

Hvilke betingelser og begrænsninger har kommunen pålagt Bærebo?

Der vil i enhver kommune være udlagt en hel del planer, som Bærebo skal leve op til. Der vil være en løbende forhandling om enkelte dele, men i udgangspunktet er kommunen ved at indlede et samarbejde glad for det, som Bærebo bidrager med.

Vil der være trafik, hastighedsgrænser, rundkørsler, trafiklys osv. i Bærebo? Hvordan er parkeringsmuligheder indtænkt – og forhold for bløde trafikanter?

Bærebo skal være et roligt boligområde, hvor alle aldersgrupper kan færdes trygt. Derfor begrænses bilkørsel i beboelsesområdet til handicap- og ærindekørsel, som det kendes fra traditionelle tæt-lav-byggerier. Der sikres mulighed for ærindekørsel til alle boliger. Der etableres et tæt netværk af strøg for gående og cyklende. Områdets parkeringspladser placeres i periferien, men indenfor rimelig afstand til den enkelte bolig. For at inspirere til andre løsninger iværksættes delebilsordninger, og der er god kobling til offentlig transport. Dertil kommer et netværk af mindre stier imellem de forskellige nabolag.




Processen


Er det en betingelse for at skrive sig op som interesseret, at man allerede er en del af en gruppe eller tilhører et nabolag?

Man kan godt skrive sig op på INTERESSELISTEN uden at kende nogen andre og så senere i processen vælge hvilket nabolag, man har lyst til at tilhøre.

Er mit valg af nabolag endegyldigt? Kan jeg få pengene tilbage, hvis jeg ombestemmer mig?

Det kan ske, at man vil ændre nabolag, og det skal kunne lade sig gøre. I så fald kan man sælge sin 8150 kr. andel til en ny, som bliver rekrutteret til det pågældende nabolag.

Hvad er der for mailinglister og stadier, hvis man er interesseret i Bærebo?

Der er en INFOLISTE, som alle kan skrive sig op til via hjemmesiden. Det kan man gøre, hvis man er generelt interesseret, men ikke har truffet et valg endnu om at være med. Man kan deltage i infomøder, når man står på infolisten.

Dernæst er der en INTERESSELISTE, som er næste trin i beslutningsprocessen, hvor man indbetaler 1850 kr. og sikrer sig adgang til at starte en nabolagsproces, hvor man kan vælge det nabolag, man hører til - efter kriterier som f.eks. ejerform, fællesskab eller beboersegment. Her vil man have adgang til et lukket nabolagsforum på hjemmesiden, hvor de forskellige nabolag præsenterer sig selv yderligere og kan kommunikere sammen. Man kan deltage i laug og studieture, kurser og fælles arrangementer for at møde flere kommende beboere og kvalificere sit valg. (Bemærk at dette indskud ikke betales tilbage, hvis man ikke fortsætter i Bærebo.)

NABOLAGSLISTEN er for dem, der har valgt et nabolag. Her kan man som nabolag få adgang til at vælge en konkret beliggenhed ved at indbetale yderligere 8150 kr. per husstand, så man har lagt et samlet indskud på 10.000 kr. Hvor kommunikationen hidtil har været individuel, kan Bærebo her kommunikere direkte med nabolaget om spørgsmål, der har med dette specifikke nabolag at gøre

Hvad har jeg forpligtet mig til, når jeg har betalt de 10.000?

Du har købt retten til at vælge placering af dit nabolag og sammen med dit nabolag deltage i den konkrete placering af nabolagets boliger og fælles faciliteter.

Skal man deltage i møder og arrangementer eller kan man bare melde sig til et nabolag, som man synes`, passer, ud fra beskrivelsen på hjemmesiden?

Bærebo skaber de gode rammer for fællesskaber, men det er mennesker, der skaber fællesskaberne. De forskellige nabolag vil være forskellige - nogle vil have lyst til mange møder og ‘lær hinanden at kende’-arrangementer, andre har tiltro til, at f.eks. en familiegruppe har sammenlignelige livssituationer og derfor nok skal kunne finde hinanden. Der vil være nogle overordnede designprocesser, som Bærebos konsulenter stiller til rådighed, og i nogle tilfælde også gerne faciliterer, men det er op til det enkelte nabolag, hvordan deres proces skal være.

Vil der være fælles arrangementer, hvor man kan lære hinanden at kende og finde sit nabolag?

Bærebo står for at arrangere nabolagsmøder for folk på INTERESSELISTEN, hvor man kan lære andre at kende og danne nabolag. Det vil være egentlige matchmaking møder - men også fælles studieture, f.eks. til Munksøgård ved Roskilde, og forskellige workshops om f.eks.’det gode fælleshus’, permakultur, sociokrati mm.




Nabolag


Hvad er et nabolag?

Bærebo inddeles i selvstyrende enheder, nabolag, med varierende disponering, udtryk, størrelse og tæthed. Strukturen sikrer et tæt lokalt tilhørsforhold, hvor hvert nabolag anlægges omkring et fællesareal og et fælleshus, som beboerne i nabolaget selv er med til at designe og råder over.

Hvad hvis man ombestemmer sig og gerne vil skifte nabolag, hustype eller husstørrelse?

Fællesskaber udvikler sig og måske vil man på et senere tidspunkt ønske at skifte f.eks. ejerform eller hustype. Det vil være muligt, men Bærebo vil hjælpe med at der træffes det rigtige valg første gang.

Hvor tit er der fællesspisning i fælleshusene?

Fællesspisning kan styrke fællesskabet, spare ressourcer og give luft i en ofte travl hverdag, men det er nabolagene selv, der definerer deres omfang af fællesspisning og andre fælles aktiviteter. Det enkelte nabolag beslutter om og hvor ofte man vil spise sammen.

Hvordan finder jeg det nabolag, der passer til mig?

Bærebo-teamet faciliterer en proces, hvor du efter at have indgivet dine ønsker til nabolag vil blive inviteret til nabolagsmøder. Her kan du kan møde andre ligesindede og danne et egentligt nabolag. Der vil være en præsentation af nabolagene på hjemmesiden.

Hvordan vil Bærebo sikre sig, at nabolagene bliver bæredygtige og ikke er ‘greenwashing’?

Bærebo sætter strategiske rammer for nabolagene, f.eks. sikring af det bæredygtige byggeri, mulighed for fælles økologisk grøntsagsproduktion og en fælles, CO2-neutral energiforsyning. Den overordnede ramme er altså baseret på bæredygtige principper, og det er den tilgang, Bærebos beboere kan udvikle videre på, bl.a. gennem engagement i de forskellige laug. Bærebo blander sig ikke i, hvor bæredygtige dine livsstilsvalg er. Fx kan eller vil Bærebo ikke blande sig i, hvad den enkelte husstand vælger at købe og spise. De enkelte nabolag kan sætte deres egne standarder for de fælles valg.

Hvornår i processen skal man vælge nabolag og hustype?

Ud fra ens ønsker og behov i forhold til fællesskab skal man vælge eller matches med et nabolag tidligt i processen, før man kan gå videre med valget af sin individuelle hustype. De enkelte nabolag skal derudover i fællesskab træffe en række valg i forhold til de fælles faciliteter, beboerne ønsker sig. Det er derfor vigtigt for den videre designproces, at nabolagene dannes og en pionergruppe påtager sig den videre udformning.

Kan et nabolag selv bestemme, hvem de vil have med?

Et nabolag kan beslutte bl.a. ejerformer, fælleshus/faciliteter, om der skal være fællesspisning og i så fald hvor mange dage om ugen. Nabolagets beslutninger vil naturligt tiltrække nogle og frastøde andre, men nabolagets beboere skal aktivt sige ja til hinanden for at være et nabolag.

Vælger Bærebo hvilke nabolag, der skal være f.eks. senior, familiegruppe og lejeboliger?

Der vil være nogle overordnede design-hensyn, f.eks. i forhold til lejeboligerne, der opføres og bliver udbudt som nabolag i første fase, som er bestemt på forhånd. Samtidig kan der være forhold omkring parkering (f.eks for seniorboligerne) og fælles faciliteter, der vil være relevante for specifikke grupper og derfor indgår i det overordnede design. Derudover vil de enkelte nabolagsgrupper kunne vælge sig ét af de nabolag, der bliver sat i udbud af Bærebo, på forskellige tidspunkter (igangsættelse juli 2018, december 2018 osv.).




Fællesskab på tværs af nabolag - laug


Er det en særlig type mennesker, der flytter til Bærebo?

Alle er velkomne i Bærebo. Det vil formentlig være mennesker, der i større eller mindre grad prioriterer fællesskab og bæredygtighed, som bliver tiltrukket af Bærebo. For nogle er naturen og et sundt udendørsliv det vigtigste, for andre indflydelsen i Bærebo. Men også adgang til en masse legekammerater til børnene og bofæller til seniorer kan tiltrække. Målet er mangfoldighed, men i nabolagene vil der blive en vis gruppering afhængigt af f.eks. værdier, livsform eller livssituation, som bliver samlende for et nabolag. Vi taler om ‘pionerer’ og ‘følgere’, idet der skal være nogen, som går forrest og opstarter et nabolag, hvorefter andre kan tilslutte sig. Nogle er allerede organiseret i en gruppe, som leder efter et sted at slå sig ned - andre kommer bare som familie, med et vennepar eller alene.

Har børnene fællesskab på tværs af nabolagene?

Børnene skal have adgang til andre nabolag end deres eget, bl.a. via legepladser, fælles faciliteter og tryg færdsel i hele området. Det er oplagt, at der i Bærebo vil være et laug, som har et aktivt børneliv som sin funktion. Lauget kunne bestå af børn, der fra en tidlig alder får mulighed for aktivt at bestemme, hvordan børnelivet skal forme sig i Bærebo, f.eks. ved afholdelse af faste årlige aktiviteter, sikring af faciliteter for børn og generelt fokus på børnevenlighed i Bærebo.

Hvad er forskellen på Bærebo og et almindeligt parcelhuskvarter?

Der er truffet en række overordnede designvalg, som sætter bæredygtighed og fællesskab højt på dagsordenen i Bærebo. Fællesskabet har derfor bedre vilkår i Bærebo, fordi designet naturligt indbyder til et fælles liv og f.eks. fællesskab med naboerne. Samtidig gør rammerne og mulighederne det langt lettere at leve bæredygtigt end i et almindeligt parcelhuskvarter.

Hvordan er det store fællesskab på tværs organiseret?

Nabolagene indgår i en fælles sammenslutning i form af en grundejerforening. Alle husstande betaler et bidrag, som dækker drift af fælles faciliteter, til denne sammenslutning. Den primære arbejdsform i det store fællesskab er frivilligt engagement i forskellige laug udover fra en årlig generalforsamling i grundejerforeningen.

Hvordan sikres det, at man kommer til at kende folk fra de andre nabolag?

Der vil være en række fælles faciliteter og aktiviteter, som man kan mødes om. F.eks. via arbejdet i laug eller de naturlige mødesteder i de grønne områder og f.eks. ved hestefolden og badesøen - eller via sociale og kulturelle arrangementer. Bærebo skal være et aktivt sted at bo, med mange tilbud og mulighed for at engagere sig i fællesskabet og fritidslivet.




Husene og arkitekturen


Hvad er de designmæssige principper bag arkitekturen i Bærebo?

Arkitekturen har bæredygtighed og funktionalitet som bærende parametre, men samtidig en økonomisk realisme, så husene bliver prismæssigt overkommelige. Bærebos huse vil derfor ikke have tårne, runde former og skæve vinkler, men være fornuftigt, bæredygtigt byggeri med gode planløsninger og funktionaliteter. Den fysiske planlægning og arkitektur vil invitere til fællesskab og sætte rammerne for en optimal balance mellem det private, det fælles og det offentlige rum. Den samlede bebyggelse skal invitere naturligt indenfor, men samtidigt definere forskellige niveauer af privatsfære, der sikrer det nære og det trygge.

Hvilke materialer vil husene blive bygget af?

Der vil blive anvendt certificerede, naturlige byggematerialer som træ og lerpuds samt papir-og træuld som isolering. Grønne tage vil være et gennemgående element. Centralt er det, at husene skal være bæredygtige både at opføre og leve i, samt være så vedligeholdelsesfrie som muligt.

Hvor mange hustyper kan man vælge imellem?

Der vil være mulighed for både rækkehuse, fritstående huse og flerfamiliehuse, der kan danne rammen om bofællesskaber. Disse vil være større huse i 2 etager målrettet enten familier, der ønsker at bo flere familier eller generationer sammen, eller enlige og par, der ønsker en mindre, privat soveafdeling, men store køkkener og opholdsrum, der deles med husets øvrige beboere. I forhold til husenes størrelse skal man være sig bevidst, at man i Bærebo får adgang til en lang række fælles faciliteter, der kan overflødiggøre f.eks. private kontorer og gæsteværelser.

Hvordan kan man få en rigtig fornemmelse af husene?

Fra sommeren 2019 vil man kunne besigtige prøvehuse i Bærebo.

Kan man selv vælge indretningsfaciliteter såsom belysning, gulve, køkken, badeværelse, skabe etc. i sit eget hjem?

Der vil være en struktureret designproces, hvor den enkelte husstand bliver forelagt en række specifikke valg, før byggeriet af de individuelle huse går i gang. Der vil være en standardudgave, men med mulighed for at vælge mellem alternativer. Man vil kunne se de forskellige materialer og muligheder, bl.a. i et prøvehus.




Fællesfaciliteter for Bærebo


Hvad er planen for de nuværende gårde og bygninger i Bærebo-området?

Bærebos centrum bliver den eksisterende gård, hvor der kan etableres kontorer, mikrovirksomheder, gæsteværelser, fælles værksteder, genbrugscentral, børneaktiviteter mm. Andre eksisterende gårde og bygninger vil så vidt muligt blive inddraget til fælles faciliteter enten for hele Bærebo eller f.eks. som fælleshus for et nabolag, fælles hestestald eller udlejning til et bofællesskab. Det afhænger dels af bygningernes placering, men også af deres stand og planløsning (om det er bedre at rive dem ned end at udnytte dem). Som udgangspunkt vil Bærebo bevare de bygninger, der kan anvendes til det fælles bedste og som også bærer områdets historie. Men det er lauget for fælles faciliteter, der i dialog med Bærebo-teamet vil finde de bedste løsninger.

Hvilken type legepladser bliver at finde i Bærebo?

Der er indtænkt fælles legepladser med forskellige udtryk og funktioner i nabolagsklynger a typisk tre nabolag, hvilket giver mulighed for bedre fælles faciliteter end hvis det enkelte nabolag havde hver sin legeplads. Legepladserne udvikles og fordeles i lauget for fælles faciliteter, i samarbejde med Bærebo.

Vil de fælles faciliteter være store nok og have tilstrækkelige madlavningsfaciliteter, så vi kan holde f.eks. fællesskabsmiddage og fester?

I Bærebo er det beboerne selv, der er med til at definere udformningen af de fælles faciliteter, men det er sandsynligt, at der etableres en gildesal eller lignende med større kapacitet end i de enkelte fælleshuse i nabolagene - netop til afholdelse af større arrangementer.

Vil der være gæsteværelser til rådighed, så vi ikke behøver have ekstra værelser i vores eget hjem og i nabolagets fælleshus?

Der er indtænkt en række gæsteværelser i de fælles faciliteter, som beboerne i Bærebo kan booke ved f.eks. familiebesøg eller ved afholdelse af kurser og lignende. Omfanget afhænger af, om de enkelte nabolag vil foretrække gæsteværelser i deres egne fælleshuse.




Organisering, indflydelse og laug


Er det en betingelse, at man skal være med i arbejdsgrupper – eller kan man betale sig fra det?

For at holde priserne nede og styrke fællesskabsopbygningen vil der som i andre boligforeninger være fælles arbejdsdage, hvor man vedligeholder, forskønner og udvikler Bærebo, på tværs af nabolag og laug.

Får man økonomisk kompensation for at påtage sig opgaver i de overordnede laug?

Indsatsen i laug er som udgangspunkt frivillig, men der kan være undtagelser, hvor f.eks. et laug overtager driften af grøntsager, driften af elforsyningen, Intranettet eller lignende og derved leverer en service til andre, der ellers skulle have været betalt eksternt.

Hvor meget mødeaktivitet skal man regne med hvis man bor i Bærebo?

Indledningsvis vil der være en del mødeaktivitet for at få dannet nabolag og truffet en række fælles beslutninger. Når man først er flyttet ind, vil der formentlig være nabolagsmøder og dertil den årlige generalforsamling i sammenslutningen af nabolag, altså Bærebo.

Hvordan er Bærebo organiseret?

De enkelte nabolag er repræsenteret i en grundejerforening for hele Bærebo, som ejer de fælles faciliteter og de øvrige ubebyggede byzone-arealer, der ikke tilhører de enkelte nabolag. Alle nabolag er pligtmæssige medlemmer af grundejerforeningen.


Grundejerforeningens forhold vil være reguleret af en sædvanlig grundejerforeningsvedtægt. Udover helt sædvanlige og velkendte reguleringer vil grundejerforeningen etablere en række laug, der varetager grundejerforeningens og nabolagenes særegne struktur som en bæredygtig bosætning med høj grad af selvforsyning, medbestemmelse, fællesskab og lokaliseret udvikling.

Hvordan kan man som beboer få indflydelse på det overordnede design og den videre drift?

Centralt for Bærebo er - udover nabolagene - oprettelse af en række brugerstyrede laug. I disse laug er der mulighed for sammen med andre beboere at lægge en ekstra indsats indenfor et område, man har særlig interesse i. Et laug kan derfor kvalificere sine inputs til designprocessen, f.eks. i forhold til fælles faciliteter eller energiforsyningen, stærkere og mere koordineret end hvad et enkelt individ ville have mulighed for. Deltagelse i laug er frivilligt og de øvrige beboere opfordres til at have tillid til, at der bliver taget beslutninger i laugene og at man må engagere sig aktivt, hvis man vil have indflydelse.

Hvordan vil der blive truffet beslutninger?

Hvert nabolag vælger selv, hvordan de internt vil organisere sig. Der vil under nabolagsprocessen være kurser i eksempelvis sociokrati , som er en organiseringsform, der også har inspireret Bærebo.

Skal hvert nabolag være repræsenteret i alle de forskellige laug?

Laugene er baseret på frivillighed, så nabolagene har ikke nødvendigvis repræsentanter i alle laug. Som nabolag kan det dog give mening at have overblik over, om man kan sende nogen til et laug, hvis man har en særlig interesse, og samtidig vil der være mulighed for tættere kontakt til laugene, hvis man har en nabolagsrepræsentant.




Økonomi


Er Bærebo behjælpelig med finansieringen? Har Bærebo f.eks. kontakter til banker og kreditinstitutioner, der kender projektet og støtter op om det?

Bærebo samarbejder med udvalgte finansielle institutioner (banker og realkreditinstitutter), der kender projektet. Bærebo leverer selvfølgelig alle de nødvendige dokumenter og information, for at man kan opnå kreditgodkendelse og lånebeviser.

Hvor meget kommer husene til at koste?

Priserne vil afhænge af ejerformer og størrelser samt de forskellige tilvalgsmuligheder. Kvadratmeterprisen bliver ca. 25.00-32.000 kr., med investeringen til den grønne energiforsyning og alle fællesfaciliteter inkluderet i prisen.




Ejerformer


Der står, at holdet bag Bærebo A/S professionaliserer og står for det juridiske og økonomiske. Hvad betyder det?

Bærebo A/S har en juridisk rådgiver tilknyttet, der assisterer med standardvedtægter for både grundejerforeninger og andelsboligforeninger, hvor det særlige omkring Bærebo indgår.

Hvilke forskellige ejerformer vil der være repræsenteret i Bærebo?

Der vil være mulighed for både andel-, ejer- og lejeboliger i Bærebo. Hvert nabolag vil have en ensartet ejerform, men være sammensat af forskellige boligtyper, der opfylder beboergruppens samlede behov.

Hvordan kommer man med som lejer?

Som lejer vil man skulle danne nabolag ligesom alle andre, selvom processerne er lidt anderledes. Bærebo samarbejder med et boligselskab, som der indgås aftaler med omkring de nabolag, der skal være almennyttigt boligbyggeri. Der trækkes på erfaringerne fra f.eks. Munksøgård ved Roskilde, hvor Boligselskabet Sjælland har indgået aftaler med lejer-grupperne om, at de selv vælger nye indflyttere og i øvrigt selv står for en del af vedligeholdelsen.

Vi vil gerne lave en andelsforening. Hvordan kan Bærebo hjælpe?

Der er en gruppe i gang med at udtænke en ‘smart’ andelskonstruktion, som vil nytænke andelsboligforeningen ud fra de muligheder, der eksisterer under den gældende lovgivning.




Energiforsyning


Håndteres spildevand og regnvand også lokalt?

Alt spildevand håndteres lokalt med for eksempel rodzone-rensningsanlæg. Regnvand vil overvejende blive bortledt til vandløb, men vil undervejs opsamles, renses og forsinkes i vandreservoirer. En del af disse bassiner vil have permanent vandspejl, mens andre vil have karakter af vådområder. Bassinerne udformes så de får både rekreative kvaliteter og understøtter områdets biodiversitet. Overskydende overfladevand vil så vidt muligt blive benyttet i skovlandbrug og i grøntsagsproduktion.

Hvilke bæredygtige forsyningskilder opbygges i Bærebo?

Bærebo vil blive selvforsynende fra vedvarende energikilder og etablere spildevandsrensning. Alle produktionsanlæg ejes af områdets forbrugere. Vindmøller og anden energiproduktion og vandrensning med støj, lugt eller støvgener placeres i industriområdet nord for lokalplanområdet. Solceller, mindre vindmøller, pilerens og energiproduktion, hvor afstandskrav kan overholdes, søges placeret i lokalplanområdets østlige landzone-del. Den konkrete placering af de forskellige elementer planlægges i tæt samarbejde med kommunen.

Vil energiforsyningen være på plads tids nok til at kunne følge med boligbyggeriet?

Energiforsyningen vil være på plads, når de første beboere flytter ind. Etableringen og processen kører sideløbende med byggeriet af de første huse. Energiprojektet løftes økonomisk af det samlede Bærebo i og med at alle beboere har en andel i energiforsyningen.




Grøntsagsdyrkning


Er der tænkt i permakultur i anlæg af Bærebo?

Overordnet vil fødevareproduktionen ske efter såkaldte økologiske skovlandbrugsprincipper, hvor jordbruget binder mere CO2, end det udleder. Dette er tæt forbundet med principperne for permakultur. Ellers vil det være op til grøntsagslauget, i hvilken grad der skal dyrkes efter permakulturprincipper.

Hvor ligger haven/landbrugsjorden og hvad er størrelsen på dette område?

Grøntsagsdyrkningen kan finde sted tre primære steder: - i haver i nær tilknytning til nabolaget (eksempelvis urtespiraler, salater mm.) - i Det Grønne Hjerte/den grønne kile, som ligger centralt i Bærebo mellem alle nabolagene - på det stykke, der er udlagt til grøntsagsdyrkning.

Skal alle være med til grøntsagsdyrkningen? Hvem skal dyrke jorden?

Bærebo prioriterer at have jord nok til at kunne være selvforsynende med grøntsager, men det er op til hver enkelt husstand, om de vil være med i de fælles ordninger. En del af arealet fastholdes i landzone og udlægges til fødevareproduktion. En foreslået model vil være, at det fødevareproducerende areal af den fælles grundejerforening bliver udlånt til et laug bestående af interesserede beboere. Målet er, at lauget producerer fødevarer fortrinsvis til beboerne i Bærebo og samtidigt sikrer, at dyrkningsarealerne fremstår veldrevne. Ved tilstrækkelig volumen på grøntsagsproduktionen vil det være muligt at skabe et par deltidsstillinger til at håndtere selvforsyningen.




Internet og telefoni


Er der mulighed for kablede forbindelser, hvis man gerne vil undgå elektrostøj?

Kablede fibernet-løsninger vil være til rådighed for dem, der foretrækker dette.

Har Bærebo sin egen Internetløsning?

Det er en del af planen for forsyningsløsningen, at Bærebo har sin egen Internetløsning og sit eget intranet. Det påtænkes, at Bærebo tilsluttes direkte med en 200 mb op/ned-forbindelse via andelsudbyderen Parknet. Der vil være mulighed for at oprette et laug, der kan have medindflydelse på dette.




Erhvervsudvikling og iværksætteri


Hvilken finansiering er tilgængelig for bæredygtige virksomheder?

Der er ikke nogen specifik samlet finansiering - men mulighed for, at flere går sammen i et laug, der kan søge fælles finansiering til et projekt. Desuden arbejdes der tæt sammen med iværksætterkonsulenter i den pågældende kommune, der formodentlig gerne ser mange nye virksomheder opstå i Bærebo, både fælles og individuelle.

Hvor vil bæredygtige virksomheder blive placeret?

Virksomhederne kan placeres iblandt nabolagene, ved og i de fælles faciliteter og således ‘fylde’ i området, idet virksomheder giver liv. Hvis der kræves meget plads, skal foregå meget kørsel eller forekomme meget støj, skal erhvervsaktivitet befinde sig i udkanten af Bærebo.

Hvordan organiseres de forskellige nabolag til at arbejde sammen om projekter eller virksomheder i området? Hvad er de støttende rammer?

Fællesskabet kan anspore nye muligheder for erhvervsaktivitet og Bærebo prioriterer mulighed for lokal iværksættervirksomhed og kontorfællesskaber nær ved boligen og så tidligt i forløbet som muligt. Der vil på et tidligt tidspunkt blive opstartet et laug af beboere, som vil indtænke erhvervsudvikling, både fælles og individuel, og sammen med Bærebo fastsætte rammerne herfor. Intranet, fælles bygninger og eksperter og kontakter i kommunen vil blive stillet til rådighed efter aftale, da erhvervsaktivitet er en vigtig prioritet i Bærebo.




Holdet bag Bærebo


Hvad er inspirationen til Bærebo?

Bærebo imødekommer en tendens i tiden, hvor stadig flere mennesker ønsker at bo i bofællesskaber. Økosamfundsbevægelsen har gjort det i mange år og i Danmark er der mange bofællesskaber. Foreningen Bofællesskab.dk er blevet stiftet og Bærebo er repræsenteret fra starten.

Hvem står bag Bærebo?

Der er et stærkt makkerpar bag Bærebo - nemlig Morten Pedersen og Ross Jackson, der sammen har sat sig for at realisere dette projekt gennem en professionel tilgang til mainstreaming af økolandsbyer og bofællesskaber. Holdet er større, idet en række medarbejdere bidrager med hver deres kompetencefelt for at gøre projektet realiserbart.