top of page

Den Grønne Filmby - Avedøre

Dette projekt er en urban version af et bæredygtigt bofællesskab. Ganske tæt på byen er vi i dialog om en skøn placering ved Filmbyen i Avedøre, hvor der med store naturarealer lige ved siden af kan findes mulighed for dyrkning og dyrehold, i tæt nærhed af bebyggelsen.  

"

"47 boliger og 2 tosser søger investor" stod der i annoncen, som vi straks besvarede. Det har hurtigt udmøntet sig i et samarbejde, som vi håber bærer frugt. 

Der er lokalplan på grunden og vi er i gang med at tale med Hvidovre Kommune om, hvordan et Bærebo projekt bedst kan passes ind. F.eks. skal der et fælleshus til -  her kan vi overtage den nærmeste 600 m2 længe af filmbyen, som på fineste vis forbinder Den Grønne Filmby med den eksisterende filmby. Der skal findes løsninger på en støjproblematik - idet grunden ligger omgrænset af natur, men også motorveje. 

Projektet vil kunne bestå af bygninger i to plan, der rummer lejligheder i forskellige størrelser. Desuden mulighed for at bo i deleboliger med begrænset privat rum og flere fælles faciliteter.

En andelsboligforening vil være Bærebo's foretrukne ejerform.

Det er sjove folk at arbejde med, derude i filmbyen. Filmproducenten Peter Ålbæk er nemlig blevet økosamfunds-entusiast, hvilket man kan følge i DR2's  dokumentar "Ålens nye Rige".

Nedenfor ses det område, der skal blive til boligområde - med grøn udsigt til 3 sider og filmbyens spektakulære gule murstensbygninger, herunder fælleshuset, til d. 4. Det har bestemt potentiale. 

to tosser.jpg
Oversigtskort_Den_Grønne_filmby_Bærebo.j
BB-02.png
bottom of page