Bærebo Midtsjælland
Bærebo har kig på flere egnede steder på Midtsjælland, der kan rumme et Bærebo-projekt. Vi har en del henvendelser fra mennesker, der enten har en eksisterende lokal tilknytning eller bare drømmer om at komme ud af byen, vestover.
Der er smukt på Midtsjælland og et Bærebo-projekt vil optimalt set befinde sig tæt på en stationsby for at lette adgang til offentlig transport.
Vi har kig på områder både Hvalsø, Trekroner og Viby Sjælland, alle i umiddelbar stationsnærhed.
Vi har samarbejdet med en borgergruppe i Sorø, der arbejdede på at skabe et bofællesskab på Rørstensgrunden. Vi har indgivet bud flere gange, men det ser ikke ud til, at tiden er moden til et bofællesskab i Sorø. Gruppen er derfor gået i dvale, for nu.
Vi har desuden haft et forløb med Hyllegaard Udvikling i Hvalsø, som muligvis genoptages på et tidspunkt - og følger med i Skousbo projektet i Viby Sjælland, hvor et Bærebo bofællesskab kunne være oplagt.