I et Bærebo bofællesskab bestemmer de aktive blandt beboerne omkring deres faciliteter, aktiviteter, traditioner mv. i en række arbejdsgrupper, som vi kalder laug. Der er fra starten indtænkt en række laug (energilaug, dyrkningslaug, fælles faciliteter, arealer, børneråd mm.) - som erfaringen siger er fornuftige, for at få et bofællesskab til at køre godt. Hvis man derudover har bestemte interesser eller ønsker, kan man sammen med ligesindede oprette endnu et laug.

​

Det er pionergruppen, der sætter rammen for laugstrukturen. Fra Bærebo's side spiller vi ud med, at det gerne skal være lysten og engagementet, der driver værket. Deltagelse i de brugerstyrede laug kan derfor som udgangspunkt være frivilligt. Dog kan der være en forventning om, at alle bidrager der hvor de kan noget, vil lære noget eller føler sig motiverede til at give noget tid og energi. På den måde er det de kommende beboere, der er med til at få laugene til at blomstre.

​

Fra Bærebo's side har vi følgende opfordringer: 
- lad folk engagere sig, hvor de har lyst. Nogle engagerer sig meget, andre lidt og det er helt okay.  
- tildel laugene udstrakt selvbestemmelse, så deres processer ikke forsinkes unødigt af at skulle godkendes på fællesmøder, hvor alle skal mene noget om alt. Laugstrukturen er baseret på tillid. 

​

Her i starten har Bærebo nedsat laug, hvor vi kan sparre med kommende beboere om de ting, der er nødvendige at tage beslutning om, for at kunne komme i gang - eller for at komme videre. Men hvis ingen er motiverede for at deltage aktivt i laugene, træffer Bærebo beslutningerne, på beboernes vegne. Medindflydelse kan ikke tvinges - men der skal være gode muligheder for dem, der har lyst.  

​

Laugene opstartes med f.eks. at tage på besøg i andre bofællesskaber eller holde en workshop om et interessant emne, sammen. Bærebo faciliterer processen, indtil beboergruppen selv kan/vil stå for det.