De 5 byggesten

Bærebo's koncept er bygget op af 5 sammenhængende byggesten:

  • Nabolag

  • Det fælles fælles

  • Medbestemmelse

  • Fælles forsyning

  • Entreprenørskab

Læs om dem alle nedenfor.

Troldebakkerne_fugl.jpg

Nabolag

Bærebo består af en række mindre bofællesskaber.

Man knytter sig derfor til sit eget ‘nabolag’.

Læs mere...


For at købe eller leje et hus i Bærebo skal man være tilknyttet et nabolag efter eget valg. Man kan gå sammen med en gruppe mennesker, der vil noget nær det samme. Eller vælge en mere blandet gruppe.

Nogle nabolag vil være præ-definerede af Bærebo (f.eks. et nabolag med lejeboliger for seniorer), men Bærebo vil bestå af forskellige nabolag med varierende udtryk, størrelser og tætheder, alt efter beboernes ønsker. Der vil som udgangspunkt være én ejerform i hvert nabolag.
Det første, man således skal blive enige om, er ejerformen – det næste er valg og udformning af fælles faciliteter. Nabolags-strukturen sikrer et tæt lokalt tilhørsforhold, hvor hvert nabolag anlægges omkring et fællesareal, fælles faciliteter og et fælleshus, som beboerne i nabolaget råder over. Det enkelte nabolag vil typisk finde sammen om fælles behov, f.eks. et fokus på et rigt børnemiljø, en seniorgruppe i samme livssituation eller lignende. Nabolaget kan også dannes ud fra graden af ønsket fællesskab, f.eks. om man vil spise sammen i fælleshuset flere gange om ugen. Et fælleshus danner rammen om det primære fælles liv i det enkelte nabolag.
Bærebo's rammer inviterer til mange slags fællesskab, men det er de enkelte nabolag, der definerer dette nærmere. Et fælleshus for hvert nabolag er derfor med i pakken, når man køber/lejer hus i Bærebo, men nabolaget vælger selv fælleshusets specifikke størrelse og funktioner, f.eks:
– skal der være plads til fællesspisning, festlokale, gæsteværelser eller hobbyrum?
– skal Bærebo opføre fælleshuset eller vil nabolagsgruppen selv stå for det?
Dette er selvfølgelig også et spørgsmål om økonomi.

Fælleshusene kommer derfor til at have forskellige funktioner og udtryk i de forskellige nabolag. Processen med at indrette fælleshuset bringer graden og indholdet af fællesskabet i det enkelte nabolag på dagsordenen på et tidligt tidspunkt.





Det fælles fælles

En række faciliteter udgør 

det fælles fælles

- fra gode værksteder 
til grønne områder.

Det samler Bærebo.

 

Læs mere...


Udover at Bærebos beboere er fælles om bl.a. et fælleshus i nabolagene, vil der være række faciliteter fælles for hele Bærebo, hvor beboerne kan mødes på tværs. Disse fælles faciliteter kan opfylde nogle af de drømme, der kan være vanskelige at realisere i ens eget nabolag – f.eks. en badesø med sauna, en løsdriftsstald til hestene, et egnet sted at afholde kurser, et veludstyret værksted, den fælles legeplads, kontorfællesskabet, behandlerlokalerne osv. Bærebo’s fælles fysiske centrum bliver et samlet fælleshus, hvor der f.eks. kan etableres kontorer, mikrovirksomheder, gæsteværelser, fælles værksteder, genbrugscentral, børneaktiviteter mm. En eksisterende gård og dens bygninger kan således blive inddraget til fælles faciliteter. Dette afhænger dels af bygningernes placering, samt deres stand og planløsning – og ikke mindst beboernes gode ideer og reelle behov. Der er indtænkt en række gæsteværelser i Bærebos fællesfaciliteter, som beboerne kan booke ved f.eks. familiebesøg, til frivillige, ved afholdelse af kurser og lignende. Hvor mange afhænger også af, om de enkelte nabolag vil prioritere at have gæsteværelser i deres egne fælleshuse. Noget er defineret af Bærebo fra starten – nemlig rammerne.
Resten udformes af beboerne ud fra fællesskabets interesser, organiseret gennem LAUG-strukturen, hvor alle aktive beboere kan gøre deres





Med-

bestemmelse

Bærebo opretter en række laug, der organiseres omkring beboernes 

interesser. Vær med der, hvor du har noget på hjerte.

Læs mere...


For at købe eller leje et hus i Bærebo skal man være tilknyttet et nabolag efter eget valg. Man kan gå sammen med en gruppe mennesker, der vil noget nær det samme. Eller vælge en mere blandet gruppe.

Nogle nabolag vil være præ-definerede af Bærebo (f.eks. et nabolag med lejeboliger for seniorer), men Bærebo vil bestå af forskellige nabolag med varierende udtryk, størrelser og tætheder, alt efter beboernes ønsker. Der vil som udgangspunkt være én ejerform i hvert nabolag.
Det første, man således skal blive enige om, er ejerformen – det næste er valg og udformning af fælles faciliteter. Nabolags-strukturen sikrer et tæt lokalt tilhørsforhold, hvor hvert nabolag anlægges omkring et fællesareal, fælles faciliteter og et fælleshus, som beboerne i nabolaget råder over. Det enkelte nabolag vil typisk finde sammen om fælles behov, f.eks. et fokus på et rigt børnemiljø, en seniorgruppe i samme livssituation eller lignende. Nabolaget kan også dannes ud fra graden af ønsket fællesskab, f.eks. om man vil spise sammen i fælleshuset flere gange om ugen. Et fælleshus danner rammen om det primære fælles liv i det enkelte nabolag.
Bærebo's rammer inviterer til mange slags fællesskab, men det er de enkelte nabolag, der definerer dette nærmere. Et fælleshus for hvert nabolag er derfor med i pakken, når man køber/lejer hus i Bærebo, men nabolaget vælger selv fælleshusets specifikke størrelse og funktioner, f.eks:
– skal der være plads til fællesspisning, festlokale, gæsteværelser eller hobbyrum?
– skal Bærebo opføre fælleshuset eller vil nabolagsgruppen selv stå for det?
Dette er selvfølgelig også et spørgsmål om økonomi.

Fælleshusene kommer derfor til at have forskellige funktioner og udtryk i de forskellige nabolag. Processen med at indrette fælleshuset bringer graden og indholdet af fællesskabet i det enkelte nabolag på dagsordenen på et tidligt tidspunkt.





Fælles forsyning

Der er ikke nogen tvivl. Forsyningen skal være grøn - om det er energi eller fødevarer. Det er en vigtig prioritet i Bærebo.

Læs mere...


I Bærebo er det ikke til diskussion, om forsyningen skal være grøn. At bo i Bærebo skal være miljømæssigt forsvarligt, samtidig med, at det skal være et fornuftigt økonomisk valg. I Bærebo lever vi fremtidssikret og handler på at være fossilfrie. Bærebo's energisystem er således et bud på fremtidens lokale energiforsyning. I den store plan vil det konkret være solceller, vindmøller og biogasgeneratorer, der producerer energien; store centrale batteribanker skal levere forsyningssikkerhed og den producerede energi lagres som varme, biogas og biomasse. Bærebo tilbyder en professionel serviceløsning på hele systemet for at sikre den optimale drift og give beboerne den forsyningssikkerhed, man skal kunne forvente. Det er en politisk målsætning, at Danmark skal være uafhængigt af fossil energi i 2050. Vi har over de sidste 30 år udviklet teknologierne, nu kan vi gå hele vejen – og det forpligter. Ved at prioritere et fossilfrit energisystem fra starten kan Bærebo være fremsynet og tage det næste skridt i den grønne omstilling. Alle komponenterne i projektet er testede, det nye er at sætte komponenterne sammen og dermed gå hele vejen mod et fossilfrit lokalsamfund. Interesserede beboere inviteres til deltagelse i et laug, så de kan forstå og på sigt tage ejerskab til systemet. Den samlede forsyningsløsning (elektricitet, varme, kloak, Internet og vand) vil potentielt være ejet af alle beboere i Bærebo, uagtet om de er ejere, andelshavere eller lejere af deres bolig. Medlemskab af et andelsforsyningsselskab er således en obligatorisk del af pakken, når man bliver en del af Bærebo. Bærebo's forsyningsløsning er en vigtig prioritet for at leve op til målsætningerne om reel bæredygtighed, også i større skala.





Entreprenørskab

Faciliteter, fællesskab og muligheder for bl.a. værksteder giver idéelle vilkår for iværksættere og (grønt) erhvervsliv.

Læs mere...


For at købe eller leje et hus i Bærebo skal man være tilknyttet et nabolag efter eget valg. Man kan gå sammen med en gruppe mennesker, der vil noget nær det samme. Eller vælge en mere blandet gruppe.

Nogle nabolag vil være præ-definerede af Bærebo (f.eks. et nabolag med lejeboliger for seniorer), men Bærebo vil bestå af forskellige nabolag med varierende udtryk, størrelser og tætheder, alt efter beboernes ønsker. Der vil som udgangspunkt være én ejerform i hvert nabolag.
Det første, man således skal blive enige om, er ejerformen – det næste er valg og udformning af fælles faciliteter. Nabolags-strukturen sikrer et tæt lokalt tilhørsforhold, hvor hvert nabolag anlægges omkring et fællesareal, fælles faciliteter og et fælleshus, som beboerne i nabolaget råder over. Det enkelte nabolag vil typisk finde sammen om fælles behov, f.eks. et fokus på et rigt børnemiljø, en seniorgruppe i samme livssituation eller lignende. Nabolaget kan også dannes ud fra graden af ønsket fællesskab, f.eks. om man vil spise sammen i fælleshuset flere gange om ugen. Et fælleshus danner rammen om det primære fælles liv i det enkelte nabolag.
Bærebo's rammer inviterer til mange slags fællesskab, men det er de enkelte nabolag, der definerer dette nærmere. Et fælleshus for hvert nabolag er derfor med i pakken, når man køber/lejer hus i Bærebo, men nabolaget vælger selv fælleshusets specifikke størrelse og funktioner, f.eks:
– skal der være plads til fællesspisning, festlokale, gæsteværelser eller hobbyrum?
– skal Bærebo opføre fælleshuset eller vil nabolagsgruppen selv stå for det?
Dette er selvfølgelig også et spørgsmål om økonomi.

Fælleshusene kommer derfor til at have forskellige funktioner og udtryk i de forskellige nabolag. Processen med at indrette fælleshuset bringer graden og indholdet af fællesskabet i det enkelte nabolag på dagsordenen på et tidligt tidspunkt.