Årslev og Sdr. Nærø var oprindeligt to landsbyer, som nu er vokset sammen til én. Her bor omkring 3900 mennesker i alle aldre. Stedet er blandt andet kendt for et rigt foreningsliv, kulturliv og sociale fællesskaber.
Området
Faaborg-Midtfyn Kommune har som mål at tiltrække yderligere 1200 nye borgere til Årslev-Sdr. Nærå inden 2030. En af grundene er forventningen om, at der bliver flere arbejdspladser i Odense i fremtiden – bl.a. pga. det nye supersygehus og Miljøstyrelsens udflytning fra København. Derfor er kommunen i gang med at lave en ny lokalplan, som kommer til at muliggøre Skovly.
Kommunen vil derudover investere massivt i at udvikle det centrale Årslev-Sdr. Nærå, så det bliver et indbydende og inspirerende opholdssted og centrum for områdets iværksætteri og handel. Der skal bl.a. etableres nye legepladser og et grønt stisystem.
Læs Faaborg-Midfyn Komunes byfornyelsesprogram for Årslev-Sdr. Nærå.
Faciliteter og muligheder
Bærebo ønsker med Skovly at skabe "byen på landet", som kombinerer det bedste fra byen og landet. Allerede nu - og især med udviklingsplanerne for området for øje - har Årslev rigtigt meget at tilbyde både i lokalområdet og qua nærheden til Odense.
Polymeren
Polymeren er symbol på Årslevs potentiale for at fostre iværksætteri og fællesskab. Polymeren er en tidligere fabrik, som siden 2015 har dannet ramme for iværksætteri og foreningsliv, og som i fremtiden tænkes at være arnested for nye projekter, virksomheder og fællesskaber. Her er masser af plads og stedet rummer allerede bl.a. værksteder, skateboardbane, træningshal, butikker og kontorer. Stedet bruges også til fester og møder med mange deltagere.
Polymeren og pladsen foran,
som skitseret i helhedsplanen
Vil du være med?